Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Radiokommunikation i Forsvarets lejre

TETRA-baseret lejrradio

Forsvaret havde et ønske om en driftsikker og 100% dækkende kommunikationsløsning.

Behovet

Soldater, der er udsendt på mission, har brug for at kunne kommunikere sammen indbyrdes, uden at uvedkommende udefra har mulighed for at aflytte samtalerne. De skal kunne stole 100% at de kan kommunikere sikkert mellem den lokation, hvor deres mission foregår og deres basestation.

Løsningen

Northcoms løsning blev at installere et TETRA-baseret system med tilhørende infrastruktur og håndterminaler.

Løsningen består af følgende produkter:

• DAMM TETRA basestation, BS421
• DAMM system controller, SB421
• Procom antenner
• Router
• Selectric dispatcher
• Sepura TETRA håndterminaler

Alle elementer er installeret i et 19” rack. TETRA er et digitalt radionetværk, som primært bruges i situationer, hvor der er behov for sikker, pålidelig og hurtig kommunikation. Soldaterne er udstyret med en TETRA håndterminal, så de kan kommunikere sikkert, hurtigt og effektivt med hinanden. Alle radioer er tilknyttet en dispatcher; En kontrolenhed der logger alle opkald og overvåger den enkelte terminals fysiske placering ved angivelse af GPS-koordinater. Den valgte kommunikationsløsning understøtter både gruppekald, individuelle kald (fuld duplex/halv duplex) samt SDS-beskeder.

Fordele

1. Hurtig idriftsættelse
2. Sikker og pålidelig kommunikation
3. Let at tage med på nye missioner

Læs vores andre cases her.