Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Sepura får nye ejere

Spændende nyheder, Sepura er blevet opkøbt af den London-baserede Private Equity koncern Epiris. Epiris har købt Sepura af Hytera Communications.

For dig som kunde og samarbejdspartner til Northcom, kommer opkøbet ikke til at påvirke noget i din hverdag. Samtidig fortsætter vores lange, dybe og meget vigtige samarbejde med Sepura. Sepura og de nye ejere har bekræftet fortsatte investeringer i forskning og udvikling, hvilket sikrer at vi sammen med Sepura fortsat kommer til at levere produkter og løsninger i verdensklasse til vores fantastiske kunder i Norden.

Salget falder sammen med, at Sepura fejrer sit 20 års jubilæum efter at være blevet markedsleder i over 20 lande med over 2 millioner installerede enheder på verdensplan. Sepuras portefølje af TETRA radioer og tilbehør bruges globalt af public safety brugere hos politiet, beredskaberne og ambulancetjenester. Sepura har også succesfuldt ekspanderet ind i det kommercielle område, hvor de leverer terminaler til transport, minedrift, olie og gas samt industrier.

Steve Barber fortsætter med at lede Sepura som CEO, mens Malcolm Miller, med hvem Epiris tidligere har arbejdet med som bestyrelsesformand af Audiotonix, vil tilslutte sig virksomheden som bestyrelsesformand.

Her finder du den pressemeddelelse, som er sendt ud fra Sepura i dag. Hvis du har nogen spørgsmål, bedes du tage kontakt til din kontaktperson hos Northcom.

Vi ser frem til at fortsætte med at arbejde tæt sammen med vores kunder sammen med Sepura i disse spændende tider.

Sepura er blevet opkøbt af Epiris
FOTO: Sepura. Politi med Sepura radio.

Læs eller genlæs: Northcom har opkøbt Portalify