Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Northcom køber det finske teknologifirma Portalify

PortalifyNorthcom fortsætter med at ekspandere, og den 1. april 2022 blev Portalify officielt en del af Northcom Solutions.

Portalify blev grundlagt i 2000 og er placeret i Helsinki, Finland. Siden 2013 har virksomheden været en del af Sepura Ltd. Portalify er eksperter i kritiske kommunikationsløsninger, både inden for software og applikationer, og deres løsninger øger operationel effektivitet og sikkerhed for forsvar, blå blink og kommercielle kunder.

Portalify har en stærk kundeportefølje som inkluderer offentlige sikkerhedskritiske virksomheder og netværksoperatører i Europa. Disse anvender Portalify’s applikationer til command & control samt lokaliseringstjenester til deres TETRA- og LTE-net. Løsningerne, som er udviklet i Finland, er designet med tanke på næste generation af offentlige sikkerhedsmyndigheder og services, hvilket vil komme Northcoms nuværende og fremtidige kunder til gavn.

Northcom positionerer sig endnu bedre med opkøbet af Portalify

”Med det geopolitisk udfordrende miljø og den ustabilitet Europa står overfor, positionerer Northcom sig endnu bedre med opkøbet af Portalify – dette understreger den øgede investering i forsvar og sikkerhed, som sker nu. Ved at inkludere Portalify’s ekspertise og viden til Northcoms portefølje, vil vi forbedre og styrke vores position i Skandinavien og ekspandere udenfor de nordiske lande. Med investeringen i Portalify øger Northcom kapaciteten til at udvikle software.”
– Morten Stomperud, CEO, Northcom.

“Applikationer fortsætter med at drive operationel effektivitet for PMR-brugere, så jeg er glad for at Northcom gennemfører denne strategiske investering i Portalify på et så spændende tidspunkt. Jeg ser frem til at fortsætte vores tætte relationer med Northcom og Portalify, hvor vi kombinerer vores styrker for at udvikle markedsledende løsninger, som styrker brugernes sikkerhed, resultater og operativ effektivitet gennem deling af data.”
– Steve Barber, CEO, Sepura.

Northcom er lokaliseret i de nordiske lande: Danmark, Sverige, Norge og Finland og udbyder kritiske kommunikationsløsninger for et bedre og mere sikkert samfund.

Læs flere nyheder her.