Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Stabilt internet til Vallensbæk Sejlklub

Kundecase · Peplink og Starlink

Stabilt internet til Vallensbæk Sejlklub

Peplink, 4G/5G og Starlink sikrede stabil internetadgang under verdensmesterskaberne for Europajoller ved Vallensbæk Havn.

Stabil internetforbindelse ved Vallensbæk Sejlklub med Peplink og Starlink

Northcom har leveret stabilt internet til Vallensbæk Sejlklub ved hjælp af Peplink og Starlink. Løsningen blev etableret i forbindelse med verdensmesterskaberne for Europajoller, som blev afholdt ved Vallensbæk Havn den 4.–14. juli 2023.

Vallensbæk Sejlklub

Vallensbæk Sejlklub ligger i Vallensbæk Havn på Sjællands østkyst, syd for København. Særligt om sommeren er havnen præget af et aktivt miljø med butikker, restaurant, klubber, sejlere og besøgende.

Sejlklubben blev stiftet i 1958 og har cirka 530 aktive medlemmer.

Gratis og stabilt Wi-Fi til et internationalt mesterskab

I sommeren 2023 fik Vallensbæk Havn æren af at afholde verdensmesterskaberne for Europajoller. Arrangementet samlede mere end 300 sejlere samt trænere, forældre, jurymedlemmer og ledere fra hele verden.

Dertil kom havnens ansatte, op mod 75 frivillige og de mange gæster, som besøgte havnen for at følge mesterskaberne.

Deltagerne havde behov for en pålidelig internetforbindelse til blandt andet resultatformidling, behandling af protester og andre administrative opgaver. Vallensbæk Sejlklub ønskede samtidig at kunne tilbyde gratis Wi-Fi til alle under stævnet.

Sejlklubben kontaktede derfor Northcom for at finde den bedst mulige løsning til stabil internetdækning på havnen.

Stabilt internet med Peplink og Starlink

Northcom etablerede en løsning, der kombinerede Peplink-teknologi med både mobil- og satellitforbindelse.

Den omkringliggende 4G/5G-dækning fra mobilmasterne blev udnyttet via avanceret LTE-teknologi. Forbindelsen blev suppleret med Starlink, som leverede internet via satellit.

En række udendørs access points blev monteret på sejlklubbens bygning for at distribuere Wi-Fi-signalet over området. Starlink-antennen blev placeret med frit udsyn til satellitterne, mens routere og den øvrige elektronik blev installeret sikkert i et aflåst kontrolrum.

Kombinationen af flere forbindelsestyper gav løsningen den nødvendige stabilitet og kapacitet under arrangementet.

En skræddersyet løsning, der passede sig selv

En væsentlig fordel for Vallensbæk Sejlklub var, at løsningen blev tilpasset havnens geografiske område og de konkrete behov under mesterskabet.

Northcom kunne overvåge og administrere udstyret via fjernadgang og dermed reagere hurtigt, hvis der mod forventning skulle opstå problemer.

Efter installationen fungerede løsningen stabilt uden behov for løbende indgreb. De mange deltagere, frivillige og besøgende kunne derfor benytte internettet på havnen uden udfald.

Et vellykket samarbejde

Vallensbæk Sejlklub har været meget tilfreds med både løsningen og samarbejdet med Northcom.

Vallensbæk Sejlklub er taknemmelig og glad for, at Northcom har hjulpet med udstyret og stillet deres ekspertise til rådighed for både Vallensbæk, sejlklubben og Danmark. Vi har tidligere samarbejdet med Northcom, og det er altid spændende og med god hjælp fra deres dygtige og engagerede teknikere.

Henrik Borch

Bestyrelsesmedlem · Vallensbæk Sejlklub