Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Team Peplink bliver til Team Northcom

Team Peplink bliver til Team Northcom

Northcom er kommet for at blive, og dette afspejler sig på flere måder. Team Peplink ændrer derfor navn til Team Northcom for de kommende sæsoner!

Gennem et langt samarbejde med cykelholdet, har holdet haft både Sepura, Hytera og Peplink over brystet. Northcom er fortsat stolt distributør af alle disse varemærker, og vi er stolte af, at Team Northcom har været med til at styrke varemærker i både det nordiske og det europæiske marked gennem de sidste par år. Dette ændres ikke ved, at cykelholdet går over til Northcom, snarere tvært imod – dette vil være med til at styrke vores tilstedeværelse som en totalleverandør af løsninger til kritisk kommunikation.

2020 var et år ud over det sædvanlige, hvor alt blev aflyst grundet covid-19. Selv om 2021 også var stærkt reduceret, tog cykelholdet 7 x guld, hvoraf 5 var guld ved NM (Norgesmesterskap) og 2 var i Nordisk mesterskap. Det svarer til 16 x guld i mesterskab i perioden med Hytera Road Team og Team Peplink. En præstation vi er meget stolte af!

Team Northcom håber på, at 2022 bliver et mere normalt år, hvor de kommer ind i en mere normale bane og først og fremmest får anledning til at køre mange løb. Ved spørgsmålet om, hvad deres langsigtede mål er, svarer Fred Voldset, Teamleder for Team Northcom: “Vores langsigtede hovedmål er UCI VM i Glasgow i 2023, hvor vi går efter at gentage bedriften fra Poznan i 2019, med (mindst) en ny verdensmester i vores rækker – med Northcom på brystet.” Endvidere siger Fred “Som for så mange andre i idrætten, har pandemien været en krævende øvelse at stå i, også for os, med få og begrænsede muligheder til aktiviteter og ture. Hvis vi ser nogle måneder frem, håber og tror vi imidlertid på en normalisering med høje ambitioner i bagagen. Vi følger også op på nogen lovende, unge ryttere som Storm Ingebrigtsen og Jon Mykland Lunåshaug, som selv om de skal videre og over til andre hold, fortsat ønsker at være en del af vores hold og miljø.”

Vi ønsker Team Northcom held og lykke med 2022 sæsonen og glæder os til at følge deres træning og løb i ægte Northcom ånd.

Du kan følge Team Northcom på Facebook her

Team Peplink bliver til Team Northcom
FOTO: Tage Solberg